Historien

Andelssamfundet, tidligere tider Andelssamfundet, vinter 2006 andelssamfundet, petersborg, byggeri

Ideen til Andelssamfundet opstod tilbage i 1986, hvor Jørg Gaugler og Kaj Hansen introducerede deres fælles vision om et bæredygtigt lokalsamfund på et aftenskolekursus i Århus. Deres vision viste sig at være delt af flere på kurset og gruppen dannede i 1987 ”Foreningen til oprettelse af et Andelssamfund ved Århus”. Målet var at omsætte teori til praksis og opføre et socialt og økologisk lokalsamfund.    

Visionen var og er at skabe en bæredygtig livsstil, som hele vejen rundt i vores liv kunne fungerer som et levende og praktisk alternativ til samfundets normale livsstil. Andelstanken spillede en central rolle i denne vision.  

I 1987 blev projektet forelagt Århus Kommune, som reagerede hurtigt med forslag til 3 mulige placeringer. Det endte med en placering ved Hjortshøj 15 km nordøst for Århus, hvor beboerne i byen havde sagt ja til Andelsamfundet. Sammen med kommunen blev der lavet en lokalplan, som gav plads til, at de kommende beboere kunne have stor indflydelse på byggeriet.  Man vedtog, at bebyggelsen skulle bestå af lavt byggeri i 1-2 etager, realiseret som andelsboliger, privat ejede boliger og lejeboliger for at skabe en forskellighed i beboergruppen. Målsætningen var at udbygge andelssamfundet til at omfatte ca. 500 personer med et areal, der muliggør selvforsyning. 

Inden byggeriet kunne starte var foreningen dog først nødt til at bevise over for kommunen, at det er muligt at bygge i stampet ler, ubrændte lersten, isolere med papir og anvende uimprægneret træ mv. Kommunen troede ganske enkelt ikke på, at man kunne anvende disse gamle byggetraditioner og samtidig leve op til moderne byggekrav. 

I 1990 byggede vi derfor med frivilig arbejde et prøvehus kaldet Petersborg. Med prøvehuset fik vi høstet mange brugbare erfaringer, som kunne anvendes i det efterfølgende byggeri. Erfaringerne blev også grundlag for AIH’s første firma, Økotech. Efter prøvehusets godkendelse fik vi i 1991 tilsagn fra Århus Kommune om købet af den første storparcel.
Omsider kunne den første bogruppe starte sit byggeri. Fra 1992 blev 5 dobbelthuse bygget af lokale byggefirmaer, Økotech og beboerne selv. 

Husene er privatejede og organiseret som små andelsforeninger. Det blev til et pionerarbejde, som skulle igennem alle mulige praktiske og organisatoriske vanskeligheder – fx belåning, et problem mange økosamfund kender til. Realkreditinstitutionerne ville kun belåne 2 af husene og kun op til 50%. Men det lykkedes, både det praktiske og det finansielle. Undervejs blev denne første bogruppe socialt set tømret solidt sammen. Og 4 år efter, i 1996, kunne den sidste beboer flytte ind. 

Herefter startede de næste bogrupper op til de 8, vi er i dag, hvor vi bor knap 300 mennesker i alle aldre. Nogen bogrupper blev organiseret som lejeboliger (bogruppe 2 og 4), nogen som andelsboliger (bogruppe 5), nogen som privatejede (bogruppe 3, 7 og 8), og bogruppe 6 blev bygget som boliger for mennesker med særlige behov. I slutningen af 90erne var halvdelen af bogrupperne etableret. Nogen som rækkehuse, nogen som meget personligt udformede, maleriske og forskelligartede huse. Der var bygget fælleshuse, organiseret et lokalt demokrati, etableret fællespisning, dyrkning af jorden i form af landbrug og grøntsagsordning, organiseret fælles aktiviteter og meget andet. 

I andelssamfundets første målsætnings- og værdigrundlag spiller andelstanken en central rolle. ”Vi ønsker at udvikle demokratiets og andelsbevægelsens ideer og principper” hedder det. Andelstanken indeholder i værdigrundlaget en vision om delvis økonomisk solidaritet, etablering af medarbejderstyrede virksomheder og et omkostningsniveau, der gør det muligt at leve for 4 timers lønarbejde. Det målsætnings- og værdigrundlag som havde ligget til grund for denne første periode var vedtaget i 1989 og forblev frem til 2007 det gældende grundlag for AIHs arbejde.

Målsætningen var at udbygge andelssamfundet til at omfatte ca. 500 personer med et areal, der muliggør selvforsyning.  Der skal skabes et overskueligt lokalsamfund, hed det, hvor det er tydeligt, at det fælles ansvar og den gensidige arbejdsindsats er nødvendig for samfundets beståen. Produktion og forbrug skal på alle områder tilpasses en økologisk ligevægt.
Målsætningen og værdigrundlaget skulle fortælle om andelssamfundets samlede intentioner og give et vigtigt holdepunkt for vores beslutninger, når hverdagen melder sig. Det er hensigten bag målsætningen, der er vigtig. Målsætnings- og værdigrundlaget revideres løbende, første gang i 2007 og nu igen i 2015.
Mange ting er lykkes og noget er ikke (endnu). Det er fx ikke lykkedes at skabe et omkostningsniveau, der muliggør 4 timers lønarbejde. Det skyldes bl.a., at boligomkostningerne i AIH ikke er lavere end i andet byggeri. Der er etableret enkelte virksomheder, men som helhed blev der i 90erne og 00’erne ikke fokuseret på en intern økonomi og etablering af arbejdspladser i Andelssamfundet.

De sidste 10-15 år har en række ihærdige ildsjæle arbejdet på at skabe et inklusionsprojekt for mennesker med særlige behov (bogruppe 6) og skabe forudsætningerne for opførsel af lokale butikker og erhverv i tilknytning hertil.  Det er foreningen 'Andelssamfundet i Hjortshøj' der har været løftestang for det boligområde vi kender i dag. Det er også foreningen AiH som har taget initiativ til at danne støtteforeningen Landsbyliv i Hjortshøj, som efterfølgende har etableret Vimby Fonden, der er erhvervsdrivende. I dag ejer fonden erhvervsarealer midt i Andelssamfundet, og med støtte fra bl.a. Realdania og mange privatpersoner er der i dag gang i byggeriet af hvad man kunne kalde, små grønne erhverv eller butikker  fx. et bageri, en butik, en cafe, en genbrugsbutik og en stald. 

Når byggeriet står færdig, formentlig i 2016, fungerer det som lokale arbejdspladser, både for bogruppe 6 og andre i og udenfor Andelssamfundet. Samtidig vil det understøtte forbindelsen til landsbyen Hjortshøj ved at skabe handel, liv og fx kulturaktiviteter. Internt i Andelssamfundet er det med til at binde bogrupperne sammen og skabe grundlaget for mange fælles fora og platforme. I et videre perspektiv kunne det skabe grobund for flere socialt, økonomisk og økologisk set bæredygtige virksomheder.