Energi

Energi til at bo

Solens stråler er en dejlig energikilde. Hvem elsker ikke at lade sig varme af de første varme stråler i foråret? Til opvarmning af et hus er solen en af de mest lokale energikilder, der findes og meget brugbar, også i et land som Danmark. Solenergi i kan opdeles i passiv og aktiv solvarme. Solen kan også lave strøm ved hjælp at solceller

Træflis fra Djurslands skove er en anden lokal kilde, som kan opvarme huse, og, hvis man har et kræftvarmeanlæg, også producere el.

Træpiller er et mere "raffineret" træprodukt til opvarmning, som supplerer de øvrige kilder.

Alle boliger i Andelssamfundet er lavenergiboliger og blandt nyt byggeri er også passiv-huse, så forbruget til opvarmning af boligerne er reduceret til et minimum. Hjortshøj ligger i et fjernvarmeområde, men Andelssamfundet har fået fritagelse for fjernvarmepligten, mod at alle huse bliver bygget som lavenergihuse.

Lavenergihuse med passiv solvarme

I et lavenergihus isoleres husene bedre og der tages hensyn for at udnytte passiv solvarme. Det omfatter:

• Huset forsynes med lavenergiglas, glas, som lader solvarmen trænge ind samtidig med det isolerer. huset kan zones, dvs. de rum som normalt varmes mest op placeres mod syd, alrum, stue og køkken er zone 1. Zone 2 er badeværelse og trapperum, zone 3 er indgangen. De kolde rum læer på den måde for de varme rum. Huset kan bygges med væksthus, en glastilbygning der fungerer som lægiver og ved opvarmning af solen gives varmen videre til huset. Det fungerer i øvrigt som et ekstra rum, velegnet til planter og kaffestue
• Der kan indbygges en solvæg i huset. En solvæg er en mur med vinduer foran og spjæld foroven og forneden i hver etage. Når luften varmes op stiger den op og trækkes ind i rummet gennem et spjæld. Den kolde luft som falder ned ved gulvet trækkes ind i solvæggen gennem det andet spjæld.

Aktiv solvarme

Næsten alle huse i AiH er forsynet med solfangere efter forskellige principper. I bogruppe 1 er alle husene udstyret med solfangere, som forsyner husene med varmt vand hele sommeren. Overskydende varme bliver ledt ned i gulvene i stue, køkken og badeværelse. Boguppe 2 har 87 m2 solfanger på deres huse, de fleste huse i bogruppe 3 er også forsynet med solfangere, Bogruppe 4 har 75 m2 solfanger på deres fælleshus og Bogruppe 5 har 75 m2. De nye bogrupper 7 og 8 får individuelle solvarmeanlæg. Solvarmen klarer varmeforbruget til bl.a. varmt vand i sommerperioden og supplererer resten af året.

Fælles varmeforsyning

Andelssamfundet i Hjortshøj har en fælles varmeforsyning baseret på træflis og træpiller. 95% af brændselsforbruget er fra træflis fra skove på og omkring Djursland. Da alle bogrupper har solvarme, leverer solvarmen varmeforbruget til varmt vand i sommerperioden, og i solrige sommer perioder stoppes flis-og træpillefyr, da al varme kommer fra solen.

Varmeforsyningen er organiseret i andelsselskabet Energiselskabet ved Andelssamfundet i Hjortshøj.
Varmen kommer fra:

• et træflisfyr, som får træflis fra Djurslands skove
• et træpillefyr
• et flisfyret kraftvarmeværk baseret på en stirlingmotor, som er under indkørsel.

Energiselskabet har to udviklingsprojekter:

• stirlingmotor kraftvarme til træflis
• pulsvarme til at reducere varmetab til lavenergibyggeri

Energiselskabet ved Andelssamfundet i Hjortshøj kan kontaktes ved formand Gunnar Boye Olesen, tlf. 86227000.

Stirlingmotorprojektet
Stirlingmotoren, der er et nyt dansk design, omdanner direkte varmen fra afbrænding af flis til el og varme. På den måde undgår man at gå omvejen over damp ellergas, som bruges i andre kraftvarmeværker. En stirlingmotor er en gammel opfindelse;men med det nye design er effektiviteten øget til et niveau, der gør det attraktivt imoderne energiforsyning. Anlægget er primært til større institutioner, mindre landsbyer, og somi Hjortshøj til et lavenergibyggeri med indtil videre 100.

Stirlingmotoren er leveret af det nye danske firma ”StirlingDenmark” (se www.stirling.dk) og det tilhørende fyr er leveret af REKA (se www.reka.com).Energistyrelsen støtter projektet og anlægsvært er Energiselskabet ved Andelssamfundet i Hjortshøj.

Med den miljøvenlige energiforsyning og det lave varmeforbrug har Andelssamfundet et af Danmarks mindste mindste ressourceforbrug til opvarmning og samtidig et af de mindste miljøbelastninger med bl.a. drivhusgasser.

Praktisk demonstration af pulsfjernvarme kombineret med solvarme til lavenergi- byggeri.

Projekt med støtte fra Dansk Fjernvarmes F&U konto

Pulsvarme til reduktion at varmetab - et koncept til fjernvarme til lavenergibyggeri

Danske huse bygges i dag med lavere varmetab end tidligere, og når nye huse forsynes med fjernvarme bliver andelen af varmen, som tabes i fjernvarmeledningerne, større eftersom husenes forbrug bliver mindre. Dette har størst betydning i områder, hvor der bygge lavenergihuse. Samtidig vil det mindre forbrug betyde at fjernvarmevandet løber langsommere og dermed bliver koldere før det når forbrugerne. Det vil kræve mere brug af omløb, så man sikrer en tilstrækkelig vandstrøm og dermed temperatur, også til de yderste forbrugere. Problemerne kan reduceres med bedre fjernvarmeteknik, f.eks. bedre isolerede rør. Der er også forskellige muligheder for reducere tabene yderligere ved at bruge fjernvarme på andre måder:

• man kan bruge tyndere rør, som rent fysisk har mindre varmetab og som har kapacitet nok til huse med lavere forbrug. Tynde rør kan dog give kapacitetsproblemer, hvis man bruger varmevekslere til varmt vand, så løsningen vil kræve en varmtvandsbeholder (eller et meget store drivtryk).
• man kan have en sommer-forsyning som lokal solvarme, og stoppe for fjernvarmen 3-4 måneder om året, når solvarmen klarer forsyningen.
• man kan indføre "pulserende fjernvarme", hvor fjernvarmen leveres i 1-2 daglige pulser, og man derved sparer rørtabet en stor del af rørtabet i pauserne mellem pulserne. Pulsernes længde og antal kan varieres efter vejret, så der er lange pulser, hvis det er koldt. Udover at reducere varmetabet vil pulserende fjernvarme eller "pulsvarme" øge vandstrømmen i pulsperioderne og dermed reducere behovet for omløb.

• hvis man indfører pulserende fjernvarme vil en del af det resterende varmetab i fjernvarmeledningerne skyldes vand i rørene som bliver koldt under pulsen. Dette tab kan reduceres ved at sende vand fra returledningen ind i fremløbsledningen. De yderste forbrugere kan så bruge det varme vand fra fremløbet, indtil det er fyldt med returvand.

I Andelssamfundet i Hjortshøj er alle 4 principper ved at blive afprøvet i et nybyggeri med 24 individuelle lavenergihuse i tæt-lavt byggeri. Husene opføres løbende og der er nu opført 8 huse, og fjernvarmesystemet med pulsvarme har været igang til disse 8 huse siden oktober 2009.

Dog er der ikke i vinteren 2009-2010 sendt returvand til fremløbet.

Projektet ved Andelssamfundet i Hjortshøj

Baggrunden for projektet et at byudbygningsområdet "lokalplan 715" i Hjortshøj i Århus Kommune er ved at blive bebygget med tæt-lavt lavenergibyggeri. Det omfatter Andelssamfundets bogruppe 6, 7 og 8. Projektet omfatter kun bogruppe 7 og 8 Her skal være 23-familieboliger og et fælleshus. Byggeriet startede i 2008 og omkring halvdelen er færdig i 2010.

Formål og principper for projektet

Formålet med dette projekt er at demonstrere hvordan et fjernvarmeanlæg kan drives med det lavest mulige ledningstab til forsyning af tæt-lavt lavenergibyggeri og anvendelse af almindelig fjernvarmeteknologi. Dette opnåes ved at kombinere lokale varmelagre i boligerne med fjernvarme, der fremsendes i pulser med lav fremløbstemperatur (min. 60^oC til forbrugerne). Varmelagrene er for de fleste boliger 550 ltr; men for de største boliger (over 180 m²) 750-800 ltr og i de mindste boliger evt. kun 350 ltr. Pulserne afpasses efter vejrlig så varmeforbruget i pauserne mellem pulserne svarer til lagrenes kapacitet. Om sommeren bruges varmelagrene til solvarme. I de enkelte boliger kræver systemet stort set ikke ekstra plads i forhold til et almindeligt solvarmeanlæg, eller f.eks. et jordvarmeanlæg, der normalt har en lagertank af samme størrelse. Dog er tanken på 550 ltr. lidt bredere end normale tanke til solvarme eller jordvarme: ca. 80 cm i diameter, mod normalt 60 cm.

Pulserne styres automatisk med ventiler i de enkelte boliger. For at kunne sende vand fra returen til fremløb ved slutningen af en puls er der også en ventil, som kan afbryde fremløbet ved indgangen og en pumpe som kan cirkulere vand fra retur til fremløb. Der er termostatiske omløb ved indgangen til de to grupper, som sikrer en passende høj fremløbstempetatur når pulsen starter. Der er også termostatiske omløb. Alle omløb er fjernstyrede. De startes før pulsen til boligerne og afbrydes når fremløbstemperaturen er tilstrækkelig høj, typisk 55'C.

Der er planlagt flg. driftsformer:·

• sommer, dvs. juni - september: anlægget er lukket; men der kan manuelt startes enkelte pulser i perioder uden sol, hvor varmecentralen startes.·
• overgangsperiode, dvs. oktober-november og april-maj: en daglig puls á 4-6 timer·
• normal vinter, dvs. december - marts: to daglige pulser á 4-6 timer·
• særligt kolde perioder, vedvarende under -5'C: permanent forsyning

Med denne driftsform forventes ledningstabet til og i den nye bebyggelse at blive reduceret fra omkring 25% af den leverede varme ab værk til omkring 12% incl. tab p.g.a. afkøling af vand i rør efter puls.

Måleprogram og rapportering

Som en del af projektet forsynes de huse, der opføres, med dataopsamling og energimålere af god kvalitet (klasse 2, Kamstrup). Fællesmålere for hver af de to boliggrupper forsynes ligeledes med tilsvarende energimålere og dataopsamling. Dataopsamlingen føres til Energiselskabets dataopsamlingsudstyr og der opsamles data hver time når anlægget er i drift.

Teknisk beskrivelse og beregning af besparelse

Husinstallationer og drift

Hver bolig udstyres med en 550 l. opretstående beholder, evt. større for store klasse 2 lavenergihuse (alle huse er lavenergihuse), evt. mindre for de mindste huse. Beholderen består enten af en beholder med fjernvarmevand med en brugsvandsholder i toppen, som på skitsen, eller en beholder udelukkende med fjernvarmevand, hvor brugsvand opvarmes af en ekstern varmeveksler tilsluttet tanken.

Den foreslåede beholder er 82,5 cm i diameter og 185 cm høj incl isolering. Ved siden af beholderen placeres installationer incl. solvarme-styring og pumpe, tilslutning til fjernvarme og radiatorer.

Rumvarme tilføres den enkelte bolig via radiatorer og/eller gulvarmeanlæg. Radiatorer o.a. varmeflader skal dimensioneres til lav-temperatur drift; 50 °C / 30 °C.

Tilslutningen til den fælles varmeforsyning forsynes med en strengreguleringsventil, en varmemåler og en ventil, der automatisk kan starte og stoppe varmepulsen fra varmenettet.

Anlægget udformes til ødrift i de enkelte huse, så solfangeren kan overtage varmeforsyningen i sommerperioden. Der skal derfor være ekspansionsbeholder på varmesiden.

Anlæggets funktion er at det fælles varmesystem sender pulser med varmt vand, en - to pulser pr. dag á 4-10 timer afhængigt at udetemperatur og soltilskud. Det vil fylde beholderen med ca. 60 °C varmt vand, evt.lidt varmere i kolde perioder.

De nederste 2/3 af beholderen (rumvarmedelen) kan så i løbet af de næste timer afkøles til 30 °C. Den naturlige lagdeling bevirker at der i toppen af beholderen stadig er omkring 55 °C varmt brugsvand.

I rumvarmedelen af beholderen vil der ved en afkøling på 30'C være godt 13 kWh varme til rumvarmebehov. For et klasse 2 lavenergihuse på 125 m2 vil det kunne dække rumvarmebehovet når der ikke er soltilskud i ca. 20 timer ved 10'C udetemperatur, 11 timer ved 5'C udetemperatur og 7 timer ved 0'C udetemperatur[1]. Med et sådant lager skal der i princippet være en daglig pulse når temperaturen er over 5'C og ved lavere temperaturer to daglige pulser. Ved koldere perioder (permanent frost) erstattes pulserne af en konstant forsyning fra den fælles varmeforsyning.

De fjernstyrede ventiler styres fra styreskabe i de to bogrupper. Senere skal de også kunne styres fra varmecentralen.

Der indbygges manuel styring så den enkelte beboer kan gøre pulsen kortere eller længere med en timer i huset. Der monteres automatiske omløbsventiler i de to sidste huse på fjernvarmeledningerne.

Det er med den den forudsatte puls beregnet at temperaturen under pulsen falder fra 70 °C ved udløbet af varmecentralen til godt 60 °C i sidste hus. Det er acceptabelt.

Det samlede tab i Bogruppe 7 og 8’s fremløb er vurderet til på 5300 W. Tabet i Energiselskabets del af de nye rør er vurderet til 3300 W incl en stigning på ca. 350 W i varmetabet i fremløbet mellem Bogruppe 3’s brønd og Gl. Kirkevej nr. 78. Tabet i retur vurderes til 0, idet det antages at returens varmetab modsvares af tilført varme fra fremløbet i de anvendte dobbeltrør.

Ved pulsdrift er der også et varmetab fra det stillestående vand imellem pulsene. Det skønnes at tabet fra rør med diametre på 25 mm og 32 mm er 95 % i pauserne mellem pulsene varer mens tabet i rør med diametre på 40 og 50 mm er omkring 50 % i pauserne. Varmebesparelsen på rørtabet forventes at være 45% af varmetabet i 50 mm rør og 80% af varmetabet i 25 mm i pauserne mellem pulserne. I overgangsperioden, hvor pauserne er længst, vil besparelsen være størst. I gennemsnit vurderes pauserne at være halvdelen af tiden i fyringssæsonen.

Med disse forudsætninger er varmetabet for Bogruppe 7 og 8 opgjort til 76 kWh/dag mens tabet i Energiselskabets nye net er opgjort til 52 kWh/dag. Med 200 varmedage kan tabene så opgøres til:

Et tab på 9 % indenfor bogruppen og et samlet tab i nyanlæg på 16 % er acceptabelt. Tab i eksisterende rørnet er stort set uændrede og medregnes derfor ikke.

Når pulsen starter kommer der koldt vand fra fremløb i beholderne. Det er kun vand fra Bogruppe 7's stikledninger og bogruppe 8's fordelingsnet, der sendes koldt ind i husene, idet der, som tidligere nævnt, er en temperaturstyret omløbsventil ved varmeskabet ved indgangen til bogruppe 8. Det fjerneste hus, som får mest koldt vand ved start er en puls er hus 13 i bogruppe 8. Her kommer 10 l koldt vand på den måde. Når dette sendes ind ved 50 °C under fremløbstempera­tur (dvs. ca. 15 °C), vil det afkøle beholderen i gennemsnit 1,8 °C. Dette vurderes til at være acceptabelt.

Under en puls som den ovenstående vil effektforbruget være 99 kW for Bogruppe 7-8 inkl. rørtab til tilslutning til det eksisterende anlæg. I løbet af pulsen vil effektforbruget gradvist aftage efterhånden som beholderne opvarmes.

Forventet driftsøkonomi for den enkelte boliger.

Udgifterne er betaling for varme, elforbrug til pumper og styring, samt vedligeholdelse.

Vedligeholdelsen består af et årligt eftersyn af solvarmeanlæg (som ejeren selv kan udføre) og almindelig vedligeholdelse, samt efter nogle år evt. afkalkning af varmtvandsbeholder. Desuden skal ventilationsanlægget inkl. varmeflade holdes ren. Der regnes her med en udgift på 100 kr./år til solfangervæske og diverse, idet den øvrige vedligeholdelse modsvarer vedligeholdelse på andre anlæg.

Der skal betales for varmeforbrug i husene + tab i bogruppens interne rør. Der er et gennemsnitligt årsvarmeforbrug pr. bolig/enhed for bogruppe 7-8 på 7400 kWh. Hertil kommer ledningstab i bogrupperne på ovennævnte 15.000 kWh = 660 kWh/bolig/enhed. Hver bolig skal dermed betale for et gennemsnitligt varmeforbrug på 7400 + 660 kWh = 8.060 kWh. Varmeforbrug i fælleshus er ikke medregnet i dette; men må betales som en fælleshusomkostning. Varmeprisen er for 2009-2010 budgetteret til budgetteret til 88 øre/kWh inkl. moms for vinterperioden. Med stirlingmotor og tilslutning af Bogruppe 6 og 7 forventes varmeprisen reduceret til omkring 72 øre/kWh inkl. moms. Der betales ikke fast afgift.

Elforbrug til pumpe til varmeflade skønnes til 10 W (lavenergipumpe). Med skønnet 4.000 driftstimer giver det et elforbrug på 40 kWh/år.

Det forudsættes at el-patron i varmtvandsbeholder ikke anvendes i normal drift, idet der i stedet trækkes en puls med varme fra Energiselskabets varmesystem i sommerperioder uden sol, hvor et fyr alligevel antages at være i gang; til forsyning af de øvrige bogrupper.

Elforbrug til solvarmepumpe skønnes til 25 W. Med 1.000 driftstimer giver det et elforbrug på 25 kWh/år. Desuden er der et elforbrug til solvarmestyring. Det skønnes til 5 W og dermed et årligt elforbrug på 40 kWh. Samlet elforbrug til solvarme er således 65 kWh/år. Elpris regnes til 1,60 kr./kWh inkl. moms.

Samlede driftsomkostninger pr. bolig i gennemsnit fremgår af nedenstående tabel, excl. forbrug i fælleshus.

Miljøpåvirkning

Varmen produceres med træflis, en del på et flisfyr, en del på et lille kraftvarmeværk (stirling­motor). Det forventes at halvdelen produceres på fyret og den anden halvdel på kraftvarmeværket.

Forbrug af flis giver et forbrug af fossilt brændsel på ca. 5 % af den leverede energi. Desuden har varmecentralen ved brug af flisfyr et elforbrug på ca. 2 % af den leverende varmeenergi. Ved brug af kraftvarmeanlæg produceres der el svarende til 29 % af den leverende varmeenergi.

Med et CO₂-udslip på 270 g/kWh fossilt brændsel og 520 g/kWh el betyder det at udslippet af CO₂ er 24 g/kWh varme fra fyr, men at udslippet af CO₂ reduceres med 132 g/kWh varme der leveres fra kraftvarme­anlægget, idet dets el-produktion erstatter el-produktion med højt CO₂-udslip (520 g/kWh). Det betyder at CO₂-udslipet i gennemsnit mindskes med 54 g/kWh varme, der leveres når halvdelen kommer fra fyr og halvdelen fra kraftvarme.

Samlet CO₂-balance er således pr. bolig/år:

8.000 kWh varme reducerer CO₂-udslip med 430 kg

105 kWh el øger CO₂-udslip med................. 55 kg

Samlet reduceres udslippet med....................... 375 kg

Når varmeforbruget giver anledning til en reduktion af CO₂-udslip skyldes det at den flisbaserede el-produktion forventes at erstatte anden el-produktion med et CO₂-udslip svarende til gennemsnittet for Jylland-Fyn (520 g/kWh).

Den anvendte træflis til varmeproduktion kommer primært fra Djursland, og der bruges ca. 2.500 kg/år pr. bolig som kan produceres med 2500 m² energiskov pr. bolig. Træforbruget svare til det nuværende træforbrug pr. bolig i AiH. Varmeforsyningen giver også anledning til en lille støvemission.

Forløbet af projektet frem til 1/6 2010

Projektet startede som planlagt i begyndelsen af 2008

Forberedelse af projekt og byggemodning, fastlæggelse af byggeri og

tilslutning til varmeforsyning

Denne fase forløb frem til april 2008 med tilbud til de nye boliggrupper 25/3 2008 og accept fra begge grupper i april 2008.

Af de 24 nye huse (23 boligeer og et fælleshus) har alle besluttet sig at tilslutte sig det fælles varmesystem, selvom der ikke er tilslutningspligt eftersom alle huse opføres som lavenergihuse. Når så mange besluttede sig til tilslutning til det fælles varmesystem skyldes det flg. forhold:

• en god miljøprofil i forhold til alle alternativer
• at tilslutning og husinstallationer var billigere end en jord-vand varmepumpe, som for mange var det mest oplagte alternativ
• at man med tilslutningen ikke binder sig til en fast omkostning (varmeforsyningen har ingen fast afgift)
• at den ene boliggruppe var bestyret af et udviklingsselskab, der besluttede sig for tilslutning på de kommende beboeres vegne
• for en husejer var et medvirkende argument at grunden i en tæt-lav udstykning er lidt for lille til et jordvarmeanlæg med normal afstand mellem jordslangerne, selv når der er tale om et fælleshus.

En grundejer havde besluttet ikke at ville tilsluttes; men solgte så grunden ubebygget til en ny ejer i 2010, som ønskede at blive tilsluttet.

Fastlæggelse af ledningsnet og dataopsamling ved detailprojektering, indhentning af tilbud

Ledningsnettet blev fastlagt og tilbud indhentet i maj 2008. Det blev besluttet at bruge Starpipe (nu Logstor) fleksible dobbeltrør, som havde en god isoleringsevne og var relativt lette at lægge for de udførende. Ecoflex dobbeltrør blev overvejet, men blev fravalgt pga. dårligere dokumenteret isoleringsevne og p.g.a. et mindre attraktivt tilbud.

Samtidig blev projekteret et tomrørssystem til bl.a. kabler til dataopsamling og pulsstyring.

Forslag til dataopsamling og styring af varmepulser blev udarbejdet i sommeren 2008..

For målesystemet blev det fastlagt at der etableres en hovedmåler ved indgangen til hver af de to bogrupper, og at hvert hus får måler ved indgangen.

For pulssystemet blev det fastlagt:

• at pulsventiler i hver husstand styrer varmen til de enkelte huse
• at pulsventiler ved indgangen til hver af de to boliggrupper kan starte og stoppe omløb ved indløbet til grupperne.
• at en motorventil kan standse varmetilførslen til de to boliggrupper og at en pumpe kan sørge for at sende returvand til fremløb når varmetilførselen er standset og på den måde udnytte varmen i fremløbsvandet

Endvidere blev forslag til husinstallationer udarbejdet til brug for bygherrer og udførende. Det blev besluttet at de 4 huse yderste på varmeledningerne får mere avancerede pulsstyringer, så de kan udnytte varmepulsernes forkant og bagkant, der ikke er varme nok til opvarmning af varmt brugsvand.

Etablering af hovedledninger og stikledninger til huse

Hovedledninger i de to boliggrupper og en del stikledninger blev etableret i juni-juli 2008 som en del af den samlede byggemodning for området. Samtidig blev også tomrør etableret.

Forbindelsesledning mellem de nye varmeområde og det øvrige ledningsnet blev etableret i september 2008. Forbindelsesledning og hovedledninger i de to boliggrupper blev sammenkoblet med hovedmålere i november 2008.

Tilslutninger af huse

I november 2008 blev det første hus tilsluttet, ca. 4 måneder senere end forventet. I vinteren 2009-2009 blev yderligere tre huse tilsluttet.

I sommeren 2009 blev yderligere 5 huse tilsluttet og anlægget fungerede i vinteren 2009-2010 med 8 huse tilsluttet. Heraf var 7 i en gruppe og et hus en anden gruppe.

Forsinkelsen skyldes primært at byggeriet var forsinket, og etablering af varmesystemet blev afpasset herefter, så det første hus fik varme, da dets varmeinstallation var klar.

Det forventes at 2-3 huse skal tilsluttes i sommeren 2010, så der bliveer 10-11 huse tilsluttet gennem vinteren 2010-2011. Herefter forventes hovedparten af de resterende huse tilsluttet i sommeren 2011.

Pulsdrift og måleprogram

I vinteren 2009-2010 blev anlægget startet op uden pulsdrift og en simpel pulsdrift med to daglige pulser blev etableret fra sidst i februar til varmesæsonen sluttede i 1. maj. Da mdet automatiske målesystem ikke var i drift, blev målerne aflæst manuelt hver måned.

Fra 1. maj til 1. september var der ikke forsyning med solvarme og husene forsynede sig selv med solvarme, suppleret med lidt el-backup. Husenes store varmebeholdere (550 ltr) betyder at solvarmen kan forsyne en større del af sommerperioden end normale solvarmeanlæg vil kunne.

1. oktober 2009 blev varmeforsyningen startet igen med en daglig puls, hvilket var tilstrækkeligt indtil december, hvor der p.g.a. de lave udetemperaturer blev skiftet til konstant drift uden pulser

Først i marts blev der skiftet til pulsdrift med en daglig puls. Pulsen blev reduceret i april til 4 timer og fortsatte til sidst i maj, da solen ikke som det foregående år kunne overtage varmeforsyningen fra 1. maj.

Fjernmålesystemet blev sat i drift 8. marts; men p.g.a. en fejl i målemodulerne til fællesmålerne, blev de først inkluderet i fjernmålingerne fra sidst i marts. Der har siden været fjernmålinger med aflæsninger hver time. Desuden er en enkel dag foretaget målinger hvert 5. minut, ved opstart af en puls.

Der planlægges fjernmålinger med timeaflæsninger i vintrene 2010-2011 og 2011-2012.