Bogruppe 4.
Blev dannet i 1996. Kommunen tildelte en ny byggekvote i slutningen af 1997 og vi søger nu en boligforening som vil stå for opførelsen af det andet almennyttige byggeri i Andelssamfundet.
Vi har afholdt et “Ideværksted” i Andelssamfundet sammen med “Arkitektgruppen” fra Århus, hvor mange visioner, ideer og konkrete løsninger kom frem i lyset. Så der er noget at arbejde videre på i samarbejdet med en kommende boligforening.
Lovgivningen indenfor almennyttigt byggeri har desuden åbnet nye muligheder for miljømæssige tiltag. I stedet for hovedsageligt at se på et byggeris opførelsesomkostninger, opfordres boligforeningerne nu også til at fremlægge en totaløkonomi, dvs. at man bla. ser på driftsomkostningerne ved et byggeri over en længere periode.
Det betyder at en boligforening nu kan lave nogle investeringer i f.eks. solvarmeanlæg, som betaler sig selv hjem over en periode på 10 år. Med disse nye muligheder er det ikke urealistisk for os at satse på supplerende varme fra solenergi og lokal spildevandsrensning. Vi forsøger også at formulere nogle mindstekrav til materialer og opførelse for at undgå at komme i en lignende situation som bogr. 2., hvor besparelserne blev dyrt købte. Der er tanker om at indføre et nyt komposteringssystem i forbindelse med multtoiltterne. Ideen går ud på at toiletterne tømmes med vakum og indholdet ledes til en fælles kompostering.








